Foliepræg

Med foliepræg kan man lave de eksklusive tryksager som opnår høj opmærksomhedsværdi, men det kan også give en sikkerhed mod forfalskning, da foliepræg ikke kan fotokopieres.

Foliepræg opnås når en kliche opvarmes og presser folie ned mod tryksagen. Foliepræg i sig selv giver ikke ophøjet tryk som blindpræg gør, men ofte er de to metoder kombineret for at give et ekstra ordinært udtryk.

Foliepræg er ikke begrænset til skinnende metal farver, men er tilgængelig i en bred vifte af forskellige farver og effekter:

  • Blank og mat
  • Guld, sølv og bronze
  • Metalfarver
  • Holografiske mønstre

Ændring af papir, folie, temperatur eller tryk kan påvirke resultatet og i produktionen er vi meget kvalitetsbevidste og tjekker løbende det færdige resultat.

Vejledning

Det der skal trykkes med folie må ikke være fortrykt på trykarkene i offset eller digitalprint, da folierne er dækkende.

Filen vi modtager skal kun indeholde formen på det der skal have foliepræg. I filen skal dette være defineret i 100% sort/pantone. Filen skal være med skærestreger.

Eksempler